Planlægning
Et godt møde er planlagt bagfra: hvad skal deltagerne gå derfra med? Når det er på plads, er det lettere at vælge lokale, program og pauser.
I god tid
- Book tidligt. De populære lokaler og datoer bliver hurtigt optaget, især forår og efterår og op til jul.
- Læs betingelserne. Tjek, hvornår antallet af deltagere senest skal bekræftes, og hvad det koster at afbestille eller ændre.
- Send en "gem datoen", så snart datoen ligger fast, og den endelige invitation med program senere.
- Spørg ind til hensyn i tilmeldingen: kost, allergier og behov for adgang.
Eksempel på en heldag
Et program, der giver pauser i passende intervaller og plads til, at noget tager længere tid end planlagt:
- 08.30
- Ankomst, kaffe og registrering
- 09.00
- Velkomst og dagens formål
- 09.15
- Første oplæg
- 10.15
- Pause
- 10.30
- Gruppearbejde
- 12.00
- Frokost
- 12.45
- Andet oplæg, gerne med noget, der får deltagerne op at stå
- 13.45
- Pause med kaffe og noget sødt
- 14.00
- Opsamling i plenum
- 15.15
- Næste skridt, og hvem gør hvad
- 15.30
- Tak for i dag
Hold en kort pause mindst hver halvanden time. Koncentrationen falder, når man sidder stille længe, og især efter frokost hjælper det at lægge noget aktivt ind.
Hybridmøder
Når nogle deltager i lokalet og andre online, glemmer man let dem på skærmen. Sørg for, at:
- de online deltagere kan høre alle i rummet, ikke kun oplægsholderen,
- en person i lokalet har ansvaret for chatten og giver ordet til de online deltagere,
- materialer og præsentationer deles digitalt, så alle ser det samme,
- forbindelsen er testet i selve lokalet, gerne dagen før.
Bagefter
Send et kort referat med beslutninger og aftaler, mens mødet stadig er friskt. Spørg deltagerne, hvad der fungerede, og noter det, så næste møde bliver lidt bedre. Notér også, hvad lokalet gjorde godt og skidt, hvis I skal bruge stedet igen.
Hent tjeklisten, og regn pladsen ud med pladsberegneren.